Ifølge en rapport fra Industriens Fond har 93 procent af danske virksomheder allerede sat gang i grønne tiltag. Men kun 20 procent har en egentlig strategi for, hvordan ESG skal implementeres i praksis.
Mange initiativer ender derfor som små, isolerede projekter, der ikke hænger sammen eller understøtter et fælles mål. Samtidig oplever vi, at gode intentioner ofte ikke bliver omsat til handling, og at potentialet i ESG-arbejdet derfor går tabt.
Hos SustainX arbejder vi med fire grundtrin, som vi mener er afgørende for at en ESG-strategi får retning, bliver omsat til handling og skaber reel værdi for både virksomheden og samfundet.
1) Indsigter: Skab et solidt fundament
Du har sikkert hørt udtrykket “garbage in, garbage out”. Det gælder også for ESG-strategier.
Hvis man ikke tager udgangspunkt i virksomhedens reelle situation, kan selv gode grønne ambitioner hurtigt miste momentum. Det første skridt mod en effektfuld ESG-strategi er at skabe et solidt fundament baseret på indsigter.
Når vi arbejder med indsigter, handler det om at skabe et klart billede af, hvor virksomheden står, og hvor de største muligheder og risici ligger.
Det kræver en grundig og flersidet analyse af forretningen. Fokus er todelt og analysen beskæftiger sig både med et inside-out og et outside-in perspektiv for at afdække samspillet mellem virksomheden og samfundet.
Mellem forretningsmodellen, governance-strukturen og driften på den ene side, og markedet, leverandører og andre eksterne fokusområder.
På den måde sikrer vi os, at fundamentet afspejler virksomhedens unikke kontekst og at vi kan pege på, hvor ESG kan skabe værdi og differentiere virksomheden i markedet.
2) Strategidefinition: Sæt den rigtige retning
Når vi har de rette indsigter, kan vi sammen definere en klar strategisk retning, der både tager højde for jeres kerneforretning, kundernes krav og de muligheder, der ligger i markedets udvikling. En strategi skaber først værdi, når den er forankret i organisationen, og når alle kan se meningen med den. Derfor faciliterer vi dialog og sikrer alignment på tværs, så strategien ikke ender som endnu et dokument i skuffen.
Vi hjælper med at fastlægge de vigtigste fokusområder, ambitioner og målsætninger. Vi prioriterer, så I bruger kræfterne dér, hvor det giver størst effekt. Og vi arbejder med at skabe et strategisk narrativ, der gør retningen forståelig og meningsfuld for både medarbejdere, ledelse, kunder og andre interessenter.
3. Implementeringsplan: Gør strategien til virkelighed
En strategi uden handling er kun et stykke papir. Derfor oversætter vi retningen til en konkret plan med initiativer, milepæle, ansvarsområder og værktøjer. Vi sørger for, at planen kan eksekveres med jeres eksisterende setup, så I ikke føler, at det kræver helt nye ressourcer at komme i gang.
En implementeringsplan skaber ro og overblik. Alle ved, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, og hvem der har ansvaret. Det giver jer momentum og sikrer, at tingene ikke går i stå.
4. Operationalisering: Få det til at ske i hverdagen
Den største udfordring for mange virksomheder er at få strategien til at leve i hverdagen. Vi ser ofte, at planer strandes, fordi nøglepersoner ikke har de nødvendige kompetencer, eller fordi der mangler tydelige næste skridt.
Her tilbyder vi hands-on support, træning og rådgivning. Vi arbejder sammen med jer om at få tingene til at ske, og vi hjælper med at justere undervejs. For en ESG-strategi er ikke statisk. Den skal udvikles i takt med markedet, kunderne og jeres forretning.
Konklusion
En stærk ESG-strategi skaber både retning, ejerskab og forretningsværdi. Men det kræver, at den bygger på solide indsigter, har en tydelig retning, bliver omsat til en realistisk plan og får lov at leve i praksis. Hos SustainX guider vi jer hele vejen – fra de første indsigter til den daglige eksekvering – så ESG ikke kun bliver enkeltstående initiativer, men en fælles indsats, der styrker jeres konkurrencekraft.