Vil du arbejde med B2B marketing og være med til at formidle viden om bæredygtighed og grøn omstilling til danske virksomheder?
Hos SustainX rådgiver vi virksomheder om ESG, klima og bæredygtighed. En vigtig del af vores arbejde er at gøre den nyeste viden tilgængelig for virksomheder gennem artikler, webinarer, explainers, videoer og opslag på LinkedIn.
Om rollen
Vi søger nu en studentermedhjælper til vores marketingteam, der kan kommunikere klart og præcist - både visuelt og på skrift - og hjælpe os med at udvikle indhold på tværs af vores kanaler.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
- Planlægge og skrive content til LinkedIn-opslag, blogindlæg og nyhedsbreve
- Opsætte og tilpasse grafik til opslag, explainers og webinarer
- Planlægge og gennemføre webinarer i samarbejde med vores rådgivere
- Opdatere og vedligeholde indhold på vores hjemmeside
Du kommer blandt andet til at arbejde med følgende værktøjer:
- Notion (Planlægning og drift af content)
- Figma (Grafisk produktion)
- Webflow (Vores hjemmeside)
- Hubspot (Email-marketing og CRM)
Du behøver ikke kende alle værktøjerne på forhånd. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er i gang med en uddannelse inden for marketing, erhvervsøkonomi, kommunikation, journalistik eller lignende.
Måske har du allerede erfaring fra et studiejob eller et praktikforløb i en marketing- eller kommunikationsafdeling.
Det vigtigste er dog, at du:
- skriver klart og præcist
- har blik for visuel formidling
- arbejder struktureret og selvstændigt
- har interesse for bæredygtighed og grøn omstilling
Hvad får du hos os?
Hos os får du mulighed for at arbejde med B2B marketing i en rådgivningsvirksomhed og lære, hvordan faglig viden omsættes til content, webinarer og thought leadership.
Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor du arbejder tæt sammen med vores rådgivere. Vi har kontor i Horsens og København, og du vil have din daglige gang på vores kontor i Horsens.
Stillingen er på cirka 15 timer om ugen og kan tilpasses dit studie.
Sådan ansøger du
Send dit CV og en kort motiveret ansøgning til
people@sustainx.dk
Du er også velkommen til at vedhæfte et eksempel på noget indhold, du selv har skrevet eller produceret.
Vi glæder os til at høre fra dig!