.svg)
For mange virksomheder kan det føles som en jungle at komme i gang med et klimaregnskab.
Skal man starte i Excel eller investere i et system? Skal man medtage hele scope 3 fra begyndelsen, eller er det nok med scope 1 og 2? Og hvad sker der, hvis man vælger en forkert metode i basisåret?
Det er netop i de første år, at de strategiske og praktiske valg har størst betydning. Hvis man kommer skævt fra start, kan det få konsekvenser i mange år frem, fordi basisåret bliver det referencepunkt, man måler alle fremtidige resultater imod.
Hvad er formålet?
Inden man går i gang, bør man stille sig selv spørgsmålet: hvorfor laver vi et klimaregnskab?
- Er det for at leve op til kundekrav eller nye regulativer som CSRD?
- Er det for at sætte Science Based Targets (SBTi) og kunne dokumentere reelle reduktioner?
- Eller er det for at skabe transparens og styrke brandet?
Formålet afgør ambitionsniveauet – og dermed, hvor detaljeret og robust datagrundlaget skal være.
Metode og scope – hvor starter man?
Når formålet er klart, kommer næste spørgsmål: hvordan griber vi det an?
Nogle virksomheder starter bredt med hele scope 1, 2 og 3, mens andre vælger at fokusere på enkelte kategorier i scope 3 for at komme i gang. Ingen af tilgange er forkerte, men valget bør afspejle ressourcer og formål.
Det samme gælder metode. Spend-baserede beregninger kan være en hurtig vej til at få et første overblik, men de er sjældent præcise nok til at drive reduktioner. Derfor kan det være klogt at kombinere med aktivitetsdata, der giver et mere robust billede af udledningerne.
Første år er læring
Det første klimaregnskab skal ikke være perfekt. Det er en kortlægning, der afslører, hvor data er stærke, og hvor der mangler struktur. Mange virksomheder opdager fx i scope 3, at de mangler detaljeret produktdata eller har fragmenterede systemer, der gør det svært at samle pålidelige oplysninger.
Derfor bør man se første år som en læringsproces. Målet er at forstå databegrænsningerne og skabe et grundlag for at forbedre sig over tid.
Et robust basisår er nøglen
Et centralt spørgsmål er, hvor robust basisåret er. Hvis man senere skifter metode eller forbedrer sit datagrundlag, risikerer man at stå med et basisår, der ikke kan sammenlignes med nye tal. Dermed mister man muligheden for at dokumentere de reduktioner, man faktisk har opnået.
Virksomheder bør derfor allerede fra start tænke fremad: skal data kunne understøtte reduktionsmål, compliance eller begge dele?
Strategi og ressourcer
Metodevalg handler ikke kun om præcision, men også om ressourcer. Nogle kategorier i scope 3 fylder så lidt, at det ikke giver mening at bruge energi på at opgøre dem detaljeret. Det kan være mere værdifuldt at fokusere indsatsen, hvor udledningerne er størst, eller hvor virksomheden reelt har indflydelse.
Et andet strategisk valg er, om arbejdet skal gøres internt eller outsources. Mange oplever, at data først er tilgængelige sent, hvilket skaber tidspres op til rapporteringen. Her kan eksterne specialister hjælpe med at effektivisere dataindsamlingen og sikre metodisk konsistens, så virksomheden internt kan bruge sine ressourcer på reduktionsarbejdet.
Afrunding: Kom godt fra start
Det første klimaregnskab behøver ikke være perfekt, men det skal være gennemtænkt. Med et klart formål, en realistisk prioritering af ressourcer og et robust basisår får virksomheden et fundament, der holder i mange år frem.
På den måde bliver klimaregnskabet ikke blot en øvelse i compliance, men et styringsværktøj, der kan drive reelle reduktioner og skabe langsigtet værdi.
.jpg)
