Hvad er jeres motivation for at investere i bæredygtighed og ESG?

Forfatter

Mikkel Beyer Mogensen
Commercial Lead & Senior ESG Advisor

Geopolitisk ustabilitet og regulatorisk usikkerhed omkring EU’s omnibus har fået flere virksomheder til at genoverveje deres bæredygtighedsarbejde. Men der er mange grunde til at arbejde med ESG, og de handler ikke kun om compliance.

Som Commercial Lead har jeg dagligt kontakt med ESG ansvarlige og ledere fra forskellige virksomheder. Jeg oplever ofte, at der ikke er enighed om motivation og ambition internt i virksomhederne.

Denne artikel belyser den problemstilling og præsenterer tre primære motivationsfaktorer, der driver ESG-arbejdet. Dem kan man groft sagt inddele i tre overordnede temaer: regulatorisk compliance, interessentkrav og strategisk værdiskabelse.

1. Regulatorisk compliance

Den højaktuelle omnibus fra EU Kommissionen om at simplificere bæredygtighedskravene til due diligence og rapportering har sat mange virksomheder på pause. Usikkerheden fra Bruxelles har betydet, at nogle stopper op og afventer de endelige krav.

Hos virksomheder med fokus på compliance er drivkraften først og fremmest at leve op til loven. Lovpligtighed fylder dagsordenen, og budgetterne styres med hård hånd.

2. Interessentkrav

En anden stærk faktor kommer fra stakeholders. EU lovgivningen skaber en “trickle down effekt”, hvor også underleverandører mærker øgede krav fra kunder og samarbejdspartnere.

Eksempelvis oplever mange leverandører, at de skal kunne levere bedre ESG data til større virksomheder, som de handler med. Det kan også være medieomtale eller pres fra interesseorganisationer, der tvinger virksomheder til at rykke.

3. Strategisk værdiskabelse

Endelig ser vi den strategiske motivation. Flere CEOs arbejder allerede ud fra en klar ambition om at høste konkurrencefordele gennem ESG. De ser potentialet i at bruge CSRD’s dobbelt væsentlighedsvurdering som strategisk værktøj, fordi den giver et bedre overblik og stærkere beslutningsgrundlag.

Et ambitiøst ESG arbejde kan også styrke risikostyring, da mange forretningsrisici hænger tæt sammen med sociale og miljømæssige forhold. Hertil kommer brandværdien, hvor en grøn førerposition kan være afgørende i kampen om både kunder og talenter.

For at sikre fremdrift på jeres grønne ambitioner, er det vigtigt, at alle har en tydelig forståelse for, hvor ambitionerne kommer fra - lige fra øverste ledelse til alle involverede medarbejdere i den daglige drift. Afslutningsvis kommer her tre refleksions-spørgsmål, som er gode til at afstemme ambitioner og skabe en fælles forståelse mellem ledelsen, ESG ansvarlige og eksterne specialister.

  • Hvorfra kommer vores motivation? Handler det om compliance, interessentkrav eller strategisk værdi?
  • Hvilke interne ressourcer har vi, og matcher de vores ambitionsniveau? Har vi brug for ekstern sparring?
  • Hvilke økonomiske midler har vi til rådighed for at rykke på mål og ambitioner?

Opsummering

• Virksomheders motivation for at investere i bæredygtighed kan inddeles i tre overordnede temaer: compliance, interessentkrav og strategisk værdiskabelse.
• Afstemning af motivation og ambition internt er afgørende for at sikre fremdrift i jeres ESG-arbejde.

Skal vi tage en snak?
Mikkel Beyer Mogensen
Commercial Lead & Senior ESG Advisor
mbm@sustainx.dk
+ 45 30 14 16 24