Klimaforandringerne bliver stadig mere presserende, og flere virksomheder vælger derfor at tage ansvar og sætte ambitiøse klimamål. Det er både nødvendigt og positivt.
Men det er sjældent nok kun at se på reduktioner i egen drift (scope 1 og 2). For de fleste virksomheder stammer langt størstedelen af klimaaftrykket – ofte 75 til 90 procent – fra aktiviteter i værdikæden. Det gør scope 3 til den helt store udfordring.
Her opstår paradokset: Hvordan kan man nå sine mål, når de fleste udledninger ligger uden for egen kontrol? Mange virksomheder oplever netop dette. Klimamålene er sat, men leverandørerne er ikke med.
Flere virksomheder vælger i dag at forpligte sig til Science Based Targets initiative (SBTi). Her stilles der krav om mål ikke kun for scope 1 og 2, men også for scope 3. En særlig tilgang er supplier engagement targets, hvor virksomheden forpligter sig til at sikre, at en væsentlig del af leverandørerne – typisk dem, der står for to tredjedele til tre fjerdedele af scope 3-udledningerne – selv sætter science based targets.
Det lyder enkelt, men i praksis kræver det både viden, modenhed og samarbejde, som mange leverandører endnu ikke har.
Løsningen: Et struktureret leverandørprogram
Hos SustainX hjælper vi virksomheder med at opbygge skræddersyede leverandørprogrammer, der aktiverer og opkvalificerer leverandørerne, så de kan bidrage aktivt til klimamålene i stedet for at være en barriere. Vi tror på, at et effektivt program bygger på samarbejde, vidensdeling og fælles fremdrift frem for kontrol og krav.
Et leverandørprogram skaber engagement og bedre datakvalitet, styrker scope 3-rapporteringen og gør arbejdet mere effektivt og målrettet. Vores tilgang består af tre faser:
1. Segmentering og planlægning
Først identificeres de leverandører, der skal med i programmet. De grupperes efter modenhed, størrelse, branche og geografi. Derefter planlægges forløbet i detaljer med introduktion, kickoff, forventningsafstemning, dataindsamling og support. Alt tilpasses jeres behov.
2. Opkvalificering og datastøtte
Leverandørerne får viden og støtte til at lave klimaregnskaber for scope 1, 2 og 3, fastsætte mål og opnå SBTi-validering. De modtager fælles oplæring, individuel sparring og praktiske værktøjer som beregningsmodeller og digitale platforme. På den måde øges deres viden og modenhed, så de bliver aktive medspillere i den grønne omstilling.
3. Dokumentation og anvendelse
Når resultater og mål er på plads, samles de i en baseline-rapport, der kan bruges til både SBTi-validering og scope 3-rapportering. Vi hjælper med dokumentationskrav, submission og brug af SBTi’s platform.
Afslutning
Et supplier engagement target kræver mere end gode intentioner.
Det kræver et veltilrettelagt program, der møder leverandørerne dér, hvor de er, og støtter dem hele vejen til målet.
Med den rette tilgang handler det ikke kun om krav. Det handler om at modne hele værdikæden og styrke samarbejdet om den grønne omstilling.